Afrika- et u-kontinent
Care
1.Hvad er Cares historie - hvad er I for en type organisation - hvornår begyndte Care Danmark sit arbejde og hvorfor?
CARE startede i USA efter 2. verdenskrig. Derefter kom mange andre lande med. I Danmark startede vi i 1987. CARE Danmark (CDK) er oprettet som en almennyttig fond, hvilket i praksis betyder, at vi har en bestyrelse, der er ansvarlig for fonden og at vi skal bruge indtægter på projekter i u-landene. Formålet med CDK var – og er stadig – at hjælpe fattige i u-landene til at hjælpe sig selv. Vi har et fokus på fattige mennesker, der er afhængige af naturressourcer – dvs. landbrug, skovbrug osv.
2. Hvor mange medarbejdere er I i Care Danmark?
Ca. 30 inklusive nogle deltidsmedarbejdere og frivillige på sekretariatet. Derudover har vi ca. ti folk ansat rundt omkring i verden.
3. Hvordan finansieres Care Danmarks arbejde - Hvorfra får I støtte/penge til jeres arbejde?
Ca. halvdelen af vores indtægter kommer fra Danida. 25% er fra private bidragydere. 10-15% fra EU og resten fra andre donorer (som England, Østrig og andre).
4. Hvad vil I i Care nævne som hovedårsager til den fattigdom, der er i især Afrika?
Historisk set var udgangspunktet dårligt: undertrykkelse og udbytning fra kolonimagterne. Men som tiden er gået, ligger problemerne mere i dårlig regeringsførelse, som fx at afrikanske regeringer generelt ikke overholder menneskerettigheder og er dårlige til at regulere deres økonomier fornuftigt. Nu hvor mange lande faktisk har vækst mangler der omfordeling til de fattige. Der er stadig store forhindringer i det internationale handelssystem, som gør det svært at udvikle sig.
5. Hvorfor er det, at Afrika er et U-land - det er jo også et kontinent med mange ressourcer/rigdomme?
Det har en del med svaret på spm. 4 at gøre. Naturressourcerne kan blive en forbandelse, hvis de ikke administreres fornuftigt og hvis ikke indtægterne investeres i sundhed, uddannelse og andre fattigdomsbekæmpende politikker.
6. Hvilke fokusområder og projekter har Care Danmark i Afrika? Hvordan går det med de projekter?
Vi arbejder med at styrke de fattiges egne organisationer og NGO’er der kæmper for de fattiges rettigheder. Fokus er på menneskeretten til mad. Konkret arbejder vi med jordrettigheder, fattiges deltagelse i værdikæder (produktion til markeder) og klimatilpasning. Det er svært at sige generelt, hvordan det går med projekterne, men generelt mener vi, de er effektive til at styrke lokale organisationer til at tage kampen op med regeringer og store virksomheder.
7. Vi har læst om FNs Milleniums 8 delmåd fra september 2000 for global fattigdomsbekæmpelse, og vi kan læse os til, at de tilsyneladende nåede deres mål for 2015, men er Care enige I, at vi er kommet godt i mål med hensyn til fattigdomsbekæmpelsen i f.eks. Afrika nu i 2015?
Det er mest i Asien, at alle MDG’erne er opfyldt, mens mange afrikanske lande har problemer med at nå dem alle sammen. De nye verdensmål (se fx http://verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/) sætter mere ambitiøse mål for total afskaffelse af fattigdom i 2030. Det vil kræve store investeringer både fra u-landene selv og i-landene, der skal give mere udviklingsbistand.
8. Hvorfor er der brug for hjælpeorganisationer som CARE overhovedet? Er det ikke muligt ad politisk vej at skabe mere lighed i verden?
Det er netop det, vi prøver at gøre på lokalt og nationalt niveau. Vi støtter som nævnt organisationer, der kan kæmpe politisk for større lighed, overholdelse af menneskerettigheder og inddragelse af de fattige i beslutninger.
9. I EU taler man om, at der snart vil strømme mange flygtninge og migranter fra Afrika, og at det vil blive et problem for Europa - er I enige i det - hvad er årsagerne til, at de netop nu vil begynde at flytte sig/komme?
Det ER jo allerede et problem for Europa, at vi ikke kan gøre nok for flygtningene fra Syrien. Men der er også andre flygtninge/migranter og vi tror, der kommer mange flere i fremtiden – ikke mindst hvis vi ikke gør nok for at hjælpe lokalt med at tilpasse sig klimaforandringerne. Årsagen til, at der kommer flere og flere er, at folk har svært ved at skabe sig en tålelig tilværelse der, hvor de bor. Men det skyldes også, at kommunikation er blevet nemmere og at det er tydeligt for enhver, at de globale uligheder er enorme og at de desværre vokser. Se fx kommentar her:
http://www.care.dk/det-goer-vi/kun-udvikling-stopper-migration/
10. Hvad bør vi gøre ved den udvikling i Danmark set med Cares øjne?
Vi skal selvfølgelig give mere i udviklingsbistand for at styrke udviklingen der, hvor folk bor. Det er en kæmpe og meget langsigtet opgave, som lige så meget handler om afrikanske regeringers ansvar (se svar på spm. 4). Uligheden i verden skal reduceres. Klimaforandringerne skal stoppes og vi skal støtte tilpasning. Men vi skal også blive bedre til at håndtere den migration, der ikke kan undgås.
11. Har vi gjort/gør vi nok? Nej, langtfra. Se også spm. 10.
12. Hvilken udvikling spår I, at Afrika går i inden for de næste 10 år - er det i positiv retning eller negativ? Hvorfor?
Mange afrikanske stater har god vækst og investeringer udefra. Det kan føre til en meget positiv udvikling med forbedrede levevilkår, hvis regeringerne formår at bruge de nye indtægter fornuftigt. Det er derfor, det er så vigtigt at civilsamfundet er stærkt og kan holde regeringen ansvarlig for sin politik. Det kan imidlertid også gå pænt galt i mange lande. Stigende ulighed kan føre til ustabilitet og konflikt. Og under det hele lurer klimaforandringerne, som kan spolere god udvikling. Den skal der også gøres noget ved!
13. Hvilke fordele har Afrikas ulande?
Som I selv er inde på, har mange lande store naturrigdomme. De har også store befolkninger og lave lønninger, som kan konkurrere på globale markeder. Nogle lande har efterhånden relativt veluddannet arbejdskraft.
